torsdag den 8. oktober 2015

Jeg er ikke god til at være sårbar. Til at vide, at en person har muligheden for fuldstændig at bryde mig ned, hvis han beslutter sig for det.

Jeg er ikke god til at vide, at der er en risiko for, at han går fra mig, selvom vi egentlig nok ikke er sammen - mine tanker giver super mening lige nu, ikke??

Jeg er ikke god til, at der er en, der fylder så meget i mit hoved, at ligningerne ikke sidder fast, og jeg ikke kan bøje engelske verber - det sidste er jeg egentlig meget god til, bare ikke i dag. 

Jeg er ikke god til, ikke at vide, hvad der skal ske - for jeg ved jo godt, at chancen for, at jeg får min "vilje", den er ikke stor - eller måske er den. Jeg ved det ikke.

Men... uanset, hvor meget jeg føler, jeg ikke er god til det her, så er det nu meget rart alligevel. 
Det er meget rart, at man er så skudt i en person, at man slet ikke kan tænke på andet. At smilet kommer med det samme, man slår øjnene op.

Det er meget rart, at der er en person, der kan få en til at smile, uanset hvilket humør man er i - og det siger fandeme meget, når "man" er mig.


You still make my crazy little heart go boom.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar