Michelle Nørgaard

Det er utroligt, så hurtigt gamle følelser kan komme tilbage, fordi man føler, at man er blevet uretfærdigt behandlet.

Hvor hurtigt, man egentlig kan blive ensom igen, fordi det gik op for én, at ham, man faktisk troede, man havde en fremtid med, bare var endnu en fuckboy (undskyld mit sprog, men jeg kan godt lide det ord i denne sammenhæng).

Det er utroligt, hvor hurtigt man føler, at man aldrig finder nogen - det tager ca. en uges tid, hvis I skulle være nysgerrige, haha.

Jeg er dog væsentligt gladere, end jeg var for en uges tid siden, men... alligevel er jeg røv ensom, og jeg sidder bare med den der "nå" følelse, for jeg kan jo hverken gøre fra eller til - jeg kan ikke få ham, eller nogen anden, til at elske mig, og det er også okay, for det ville jo ikke være oprigtigt, hvis jeg tvang folk til det, if you catch my drift.

Jeg lægger kraftedeme en annonce op på Facebook om, at jeg giver pizza til den første, der kommer om og putter, ser Netflix og spiser pizzaen med mig - I'm that desperate.

Men... jeg ved jo også godt, at dette bare er en "fase" - det forsvinder igen. Om et par dage, eller et par uger, er jeg okay med bare at være "mig" igen, og at jeg ikke lige har en, der kommer og kysser mig, når dagene er mest noget lort. 

Men lige nu virker min seng meget tom, og dagen i morgen virker meget lang. Men mon ikke, det hele ser lysere ud i morgen - det plejer det jo.