Det er utroligt, hvad man vil gøre for den, man elsker. Ham, man altid har set som "the one".
Uanset hvad han beder om, så giver man ham det, bare for at føle sig ønsket, værdsat, for at føle, at man har en smule værdi, selvom man har det af helvedes til dagen efter, for det endte præcis, som man vidste, det ville - man havde sagt til sig selv "du er vant til det, det gør ikke ondt længere", men sandheden er, at jo, det gør stadig fucking ondt.
Man vil gøre alt for ham, være alt for ham, om det så betyder at sulte sig selv, køre sig selv så langt ud, at man er ved at knække, eller gøre ting man havde svoret, man aldrig ville gøre - for hvis han vil have det, så får han det.
Selvom man egentlig troede, man var ovre ham - og måske er man det også, måske er han bare den der, man aldrig helt kan få ud af hovedet, så bliver man en lille smule forelsket igen, hver gang man snakker med ham, for så husker man, hvor perfekt han er, selvom han påstår alt andet.
Han er den eneste, der behøver mene, man er god nok - at man er smuk nok, tynd nok, alt det der, selvom man kun føler de ting i nogle få minutter.
Man ved godt, man burde gå - vende om, lade ham klare sig selv, men det er ikke en mulighed, for han er efterhånden den del af en, man bedst kan lide, men samtidig hader mere end noget andet.
I am strong, but love is evil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar