Jeg er så træt af at høre på det - høre på jer. "Det går så fint, det er bare din medicin, der gør det hele værre" - hvordan kan det så gå fint, hvis det gør det værre?
Jeg er så træt af at være låst inde bag disse mure, fordi min angst ikke lader mig gå udenfor, men samtidig tør jeg ikke være herinde. Do you see the problem?
Mit humør er bare styrtdykket den sidste måned. Jeg kan ikke se formålet med NOGET længere, og jeg har mest af alt bare lyst til at give op - men det kan jeg heller ikke.
Tankerne har overtaget mit liv, og jeg vil bare gerne sove. Bare sove hele tiden, så jeg kan være i fred. Være i fred for dette tankemylder, være i fred for dumme kommentarer om, hvor fint jeg klarer det hele, men at dette selvfølgelig alligevel ikke er et værdigt liv for nogen.
Jeg gider ikke kæmpe mere, men jeg kan jo heller ikke bare give op. Så jeg går tilbage til de gamle vaner, men uden min elskede vodka, for det må jeg jo ikke drikke.
Jeg får styret min liv af en psykiater med God-complex, og jeg er ved at være godt fucking træt af det. Ham og min angst styrer alt - jeg kan blot sidde og kigge på.
"The bravest thing I ever did, was to keep on living, when every ounce of my being told me to stop."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar