Måske fordi, det aldrig rigtigt bliver os - præcis som det aldrig rigtigt har været det. Måske er det fordi, at du siger tingene på en måde, så jeg kan forstå dem - at du ved, hvordan du skal fange mig. Noget jeg tit mangler.
Der er sgu, et eller andet sted, ikke så meget pis med dig. Du siger, hvad du mener, om jeg så kan lide det eller ej - især når jeg ikke kan lide det. Og det har jeg altid sat stor pris på.
Men alligevel er det som om, at jeg aldrig helt er lige god nok. Som om, du altid tror, der kommer en bedre end mig - og, granted, det gør der nok også. Så finder du hende, og så er I lykkelige i et par måneder (som du nu KAN være lykkelig), og så kommer du tilbage til mig, når du skal have trøst.
Og jeg falder i - hver gang. Hver gang jeg kan se, at du har brug for mig, så gør jeg, næsten, alt for at få dig til at holde af mig igen. For, naiv som jeg er, så tror jeg stadig på, at vi to ender gift.
For jeg har aldrig passet med nogen, som jeg passer med dig - eller.. passede. Jeg har ikke set dig siden 2011. Men.. vi klikkede. På alle tænkelige måder - det følte jeg i hvert fald.
Og du så på mig, som ingen havde set på mig før. Som om, jeg kunne redde dig.
Og nej, hvor jeg ønskede at redde dig. Det gør jeg stadig. Jeg følte, og føler vel stadig, at det er MIN opgave. Og så bliver jeg så fandens ked af det, når en eller anden pige kommer løbende for at tage mit arbejde fra mig.
Jeg har skrevet om dig de sidste 3½ år. Og sandheden er, at jeg nok bliver ved. For jeg ved stadig ikke, hvad jeg ellers skal gøre - jeg kan jo UMULIGT sige alt det her til dig. Du skulle jo nødigt finde ud af, at jeg stadig har det sådan.
Måske handler det hele om, at du fik mig til at føle mig smuk, for første gang i mit liv. Det må man aldrig undervurdere vigtigheden af for os piger. Måske er det fordi, at du altid har givet mig en pause fra alt det lort, der nu engang, ind i mellem, er mit liv. Om du så forstod det eller ej, så har du altid gladelig lyttet.
Måske er det derfor, jeg kæmper for at komme tilbage til min gamle krop - eller, en mere... sund en af slagsen. Måske er det fordi, at jeg håber, at du falder for mig igen. For det gjorde du. Det tvivler jeg ikke på.
Måske er det fordi, jeg altid har set dig som mit livs kærlighed. Måske er det fordi, det gjorde så SINDSSYGT ondt, da du gik fra mig. Måske er det fordi, at hver gang, jeg åbner mig, finder du en ny grund til, hvorfor vi ikke kan være sammen. Måske, måske, måske.
Jeg er træt af måske'er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar