Men... stod du udenfor min dør i morgen, med det der pisHAMRENDE irriterende smil, kiggede på mig, og sagde "Let's do it all over again", så ville jeg have meget svær ved at sige nej.
Jeg ved ikke, hvorfor det hele kommer tilbage ind i mellem. I dag er det nok de der 3 Royal Export, haha.
Men jeg forstår ikke, hvorfor det pludselig skal komme, når jeg står i Kiwi og skal finde ud af, hvilken slags rugbrød, jeg skal have.
Jeg forstår ikke, hvorfor det kommer, når jeg sidder og ser Modern Family, og jeg forstår ikke, hvorfor det kommer, når jeg ser en lille, lyshåret baby.
Måske fordi, jeg forestillede mig, at mine egne børn ville se sådan ud.
Jeg forstår ikke, hvorfor det skal være så svært - du er jo bare en fucking fyr, og jeg burde for helvede komme videre. Jeg burde komme over det, som jeg har fået at vide SÅ mange gange, at jeg skal.
Og jeg forstår slet ikke, hvorfor vores fælles ven skal kigge på mig og sige "Du er jo ikke ovre ham - du kan ikke narre nogen".
Jeg er bare super træt af det. Jeg vil gerne videre. Jeg vil gerne finde en anden. En, der er bedre end dig - for min mor siger, at sådan én findes, selvom jeg virkelig tvivler.
Du er, uden tvivl, det bedste, jeg nogensinde har "haft". Og jeg savner dig. Ikke hver dag længere, men stadig hver uge. Måske er det på vej væk. Jeg har ingen idé.
Men jeg ville ønske, at det ville forsvinde. Jeg er træt....
"Sometimes you love someone so much that not even the truth can change your mind."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar