De der førnævnte tidspunkter, hvor jeg bare har lyst til at gemme mig. Gemme mig under dynen og blive der, så længe det nu er muligt.
Måske er det fordi, jeg er træt. Måske er det fordi, jeg har haft en lang dag (og ja - det er faktisk muligt, at have haft en lang dag, selvom andre måske ville mene, at man ikke har lavet noget).
Jeg ved ikke helt, hvad det er - men jeg ved, at jeg er møg usikker. Igen. Og jeg bliver aldrig venner med denne følelse.
Men så igen - bliver NOGEN nogensinde venner med den følelse? Nok ikke.
Jeg ved vitterligt ikke hvorfor, men ind i mellem slår det fucking hårdt, og så føler jeg mig så... ligegyldig, selvom jeg jo godt ved, at jeg ikke er det.
Det handler nok mest om, at jeg ikke føler, at jeg er nok. At jeg ikke føler, jeg slår til. Og hvordan FUCK kommer man af med den følelse? Jeg har endnu ikke fundet en metode, og jeg bliver altså snart 22, lol.
Men det er nok endnu en kamp mellem min hjerne og jeg, som jeg skal kæmpe meget længe - en kamp, jeg nok skal vinde, men derfor kan jeg satme godt blive træt alligevel.
"And I don't really care if nobody else believes
'Cause I've still got a lot of fight left in me."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar