Jeg er snart træt af at få smidt "Du bliver træt af dine tatoveringer!!" i hovedet. Ja, selv hvis jeg gør, hvad så? Det er en fucking arm for fanden, ikke hjerneceller, der er mistet!
Jeg ved godt, I bare prøver at hjælpe, men altså.. hvis jeg fortryder de tatoveringer, så er det vel mit problem? Jeg har fortrudt så meget lort, jeg har lavet (og folk...), men jeg er da ikke holdt op med at møde nye mennesker, blive fuld igen, forelske mig eller noget i den stil. En tatovering er overfladisk, det er et knust hjerte ikke. I'm just saying, at måske skulle man holde sig fra kærligheden i stedet for.
Og det der med, at jeg skal vente nogle år med at få flere tatoveringer... hvad hvis jeg får diagnoseret kræft i morgen, og får at vide at jeg dør om 2 måneder? Carpe diem, for fa'en! Jeg gider ikke vente, jeg gider ikke udsætte det.
Jeg gider ikke udsætte tatoveringerne, piercingerne, hårfarvningen osv, for let's face it, jeg er teenager, det er nu, jeg skal lave fejl. Det er nu, jeg skal få farvet håret grønt ved en fejl, få en piercing, der slet ikke passer til mig, få tatoveret "Made in Denmark" (Linda P.) i nakken, pga druk. Det er ikke, når jeg er 40, har eget hus, børn, mand og hund. Der har jeg ikke denne frihed.
Og, lad os endelig være overfladiske, det er så rart - jeg ser ikke så godt ud om... 24 år, når jeg er 40. Der har jeg, højest sandsynligt, rynker, hængepatter, muligvis stadig graviditets fedt på maven, lår osv, og ja, der ser tatoveringerne ikke så godt ud som nu.
Så giv mig frihed til at nyde min ungdom. Giv mig frihed til at være en idiot, til at gøre dumme ting, til at lave fejl og gøre mig selv til grin. For venter jeg 24 år, så skal jeg stå til ansvar for nogle helt andre personer, end jeg skal nu.
- Vi har vel alle set en af de film, hvor moderen vælger at få hanekam, piercinger, tatoveringer og rende rundt i mavetoppe som 40 årig, og eh.. det skal ikke være mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar