Jeg ved godt, at jeg ikke har ret til at være utilfreds. Jeg har fantastiske venner, mere end ét sted at bo, verdens bedste mor, en skøn familie og meget mere, men... jeg føler mig så tom. Jeg mangler dig, og jeg hader det.
Jeg hader at se folk, jeg holder af, fucke sit liv op pga. stoffer. Jeg hader, at de ikke kan se, hvor fantastiske de er, og at de føler, de er nødt til at tage stoffer. Jeg kan ikke holde ud at se dem gamble med sit liv.
Jeg hader også folk, der spiller offer-rollen. "Jeg skal dit, jeg skal dat" - nej, kære ven, der er intet, du skal. Hold nu kæft.
Og jeg hader også folk, der bruger udtrykket "kom til" om ting, der overhovedet ikke er et tilfælde. "Jeg kom til at tage stoffer", "jeg kom til at knalde med hende" osv. Nej, du kom ikke til noget, du tog en fucking beslutning om at gøre det. Hvor kan det irritere mig.
Nej, jeg er ikke i dårligt humør, hvor får du dog den idé fra?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar