lørdag den 4. februar 2012

Jeg fik et spørgsmål for noget tid siden, jeg tror, det var på Formspring, omkring hvad jeg mente, om "soulmates" & "den eneste ene", og jeg har tænkt en del over det, og har besluttet mig at skrive det her. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men... ja.

Jeg tror på soulmates & den eneste ene, selvom jeg foretrækker at kalde det "sit livs kærlighed". Jeg tror bare ikke, det nødvendigvis skal være den samme person.

Jeg er overbevist om, at Mikkel er min soulmate. Det lyder åndssvagt at sige om sin bedste ven, men han gør mig til den bedste Michelle, jeg kan være, og jeg tror, det er det, der er pointen med en soulmate. Mikkel og jeg har aldrig været andet end venner, og vi bliver aldrig andet. Men jeg ved, at hvis der er én fyr, der altid skal være i mit liv, så er det Mikkel, for jeg er ikke mig uden ham. Han er den eneste, jeg kan være 100% mig selv overfor. 

Jeg tror også, at jeg ved, hvem der er mit livs kærlighed. Jeg ved godt, at jeg kun er 18, og der kommer måske en anden en dag, jeg ved det ikke. Men som mit liv har været de sidste... næsten 2 år, har det været ham. 
Jeg er ikke forelsket i ham mere, åh gud nej dog. Men jeg vil altid elske ham. Jeg vil stadig tage en kugle for ham, hvis den dag skulle komme. Det vil intet nogensinde kunne ændre på. 
Han var den første.. flirt, hvis man kan kalde det det, jeg kunne være mig selv overfor. Han har altid haft den effekt på mig, at jeg ikke føler mig syg, når han er der. Selv nu. Det er ligesom om, det hele bliver lettere, bare ved hans tilstedeværelse. 
Selv efter, han har været et svin overfor mig - hvilket han selv har indrømmet, kan jeg ikke forestille mig mit liv uden ham. Jeg ved, at jeg altid kan komme til ham, hvis jeg får brug for det - hvilket han demonstrerede for mindre end et par uger siden, hvor han, igen, hjalp mig igennem noget utrolig hårdt. 

Nu sidder jeg og overvejer, hvorfor jeg overhovedet skrev det her, men jeg havde brug for et sted at få mine teorier ud. Måske tager jeg fejl, jeg ved det ikke, jeg ved kun, hvad jeg føler. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar