Men så snart, mørket falder på, og jeg er alene igen, kommer jeg til at tænke på dig. Jeg er ikke ligeglad. Jeg vidste ikke engang, at jeg var faldet så hårdt for dig igen - måske er det "bare" fordi, alt er så nemt med dig. Vi kender hinanden så godt, at vi præcis ved, hvilke knapper vi skal trykke på, og hvilke vi skal lade være.
Jeg gemmer mig ikke for dig - du er en af de få fyre, der rent faktisk kan få at vide, hvad jeg føler. Jeg vil svare dig ærligt på alt, du spørger mig om, og måske er det derfor, jeg er så sårbar?
Jeg har altid fundet tryghed i dine arme, om det så bare er et kram, dine kys har altid fået mig til at glemme alt andet. Du har altid fået mig til at føle mig smuk, accepteret, god nok, altså lige indtil du besluttede dig for, at det var jeg ikke alligevel, uanset hvilke andre grunde du kommer med.
Du var min første mange ting. Mange ting, du ikke engang kan huske, og det gør også ondt.
Måske er det fordi, du har alt det, jeg mener, en fyr skal have - for selvom du kan pisse mig af som intet og ingen anden, så smelter jeg, når du kigger på mig med de øjne, så snart jeg bliver opmærksom på dine fregner, så snart dine fingre lister sig imellem mine.
Jeg siger hvert eneste år, at jeg er færdig med dig - nu har jeg fået nok. Men vi ved jo alle sammen, efterhånden, hvordan det ender.
Kiss me on my shoulder, and tell me it’s not over, I promise to always come home to you.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar