tirsdag den 18. september 2012

Mens jeg sidder og ser Schindler's List, igen, kører tankerne igennem hovedet på mig, for jeg kan ikke forstå det. Jeg har aldrig kunnet forstå den form, eller nogen anden form, for den sags skyld, for diskrimination.

Hvorfor mener nogle mennesker, at de er bedre end andre? Pga. religion, hudfarve, seksualitet, vægt, sygdomme, hvad det nu end kan være - jeg kan ikke forstå det. For vi er alle lige - vi er alle mennesker.

Jeg har læst, og jeg har læst, og jeg har læst. Jeg har set, jeg har hørt, jeg har undersøgt, efterhånden langt det meste om WW2, i mit forsøg på forståelse, men jeg forstår lige så lidt, som jeg gjorde, da jeg gik i gang for snart 10 år siden.

Og noget af det værste er, at dem, der var en del af jødeudryddelsen, enten sidder med et stort smil og siger "Jeg gjorde det rigtige" eller benægter det. Jeg kan slet ikke have det i mit hoved, hvordan kan man ikke se, at det var forkert? 

6.000.000 jøder dræbt, fordi man mente, de ikke var "rigtige" mennesker, men skadedyr, der blev sammenlignet med rotter. 
Børn, skudt, sultet, gasset og mishandlet, fordi de havde en "forkert" religion. 

Og jeg vil, nok resten af mit liv, fortsætte med at læse, høre, se, og undersøge, i et håbløst forsøg på at forstå dette vanvid, men jeg vil aldrig komme der til.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar