Og det skal jeg da så lige love for, at jeg kan.
Jeg var OVERBEVIST om, at jeg var færdig. At jeg var ovre det, at jeg var okay. Men så så jeg dig, og så... kom det hele ligesom tilbage.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv lige nu. Jeg ved bare, at jeg har så fucking ondt i maven, som du udmærket ved, at jeg får, når jeg bliver ked af det.
Jeg er træt af det. Jeg er træt af, at sange stadig minder mig om dig. At jeg stadig drømmer om dig, både på den ene og den anden måde. Jeg er træt af, at jeg stadig har en eller anden form for håb om, at du kommer tilbage, når jeg udmærket godt ved, at det gør du ikke.
Jeg er træt af, at jeg stadig ikke kan høre "Teenage Dream", uden at få en klump i halsen.
Jeg er træt af, at du stadig fylder, når jeg godt ved, at jeg burde komme videre. Og jeg ER kommet videre. Jeg er bare ikke ovre det, I guess.
Jeg troede vitterligt ikke, at jeg havde flere tårer tilbage at bruge på dig. Men det har jeg obviously.
Jeg vil aller helst bare glemme det her. Ikke dagen i dag, for den var virkelig god, indtil det her skete. Måske skulle jeg bare gå i seng, gemme mig under dynen, og tage den igen i morgen. I dunno..
"I'm trying so hard to swim in the ocean you left me drowning in."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar