Jeg hader det. Jeg hader, at lige så længe, som jeg kan huske, har jeg brugt denne aften med dig. Jeg hader, at du er væk. Jeg hader, at jeg aldrig skal se dig igen, aldrig skal høre dig fortælle skræmmende historier og, værst af alt, skal du aldrig holde om mig og sige, at det hele nok skal gå. Jeg hader det.
Du skulle have været gudfar for mine børn. Du skulle have fulgt mig op ad kirkegulvet. Du skulle have givet mig studenterhuen på. Du skulle... du skulle have været her endnu. Jeg kan ikke holde det ud. Du skulle se mig få det bedre. Du skulle tro på mig, når jeg selv havde opgivet.
Jeg kan ikke forstå, hvorfor det ikke bliver lettere. Det er næsten 3 år siden. Jeg burde ikke stadig have det så dårligt over det. Jeg burde ikke stadig savne dig hvert sekund.
Jeg hader stadig mig selv for ikke at se, at der var noget galt. At du ikke bare havde lungebetændelse.
Kom nu bare hjem...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar