It's been 3 years.

Jeg kan ikke finde ud af, hvordan jeg skal have det i dag. Jeg burde være nede - det har jeg været alle de andre gange, jeg har tænkt på dig - og i dag må da være særligt sørgelig? 

Men jeg er egentlig okay. Måske er det fordi, jeg lige har trænet, det hjælper jo på humøret.

Jeg savner dig stadig - det hverken kan eller vil jeg benægte. Jeg savner at se på dig sove, når jeg endelig fik lov. Jeg savner at mærke dine arme omkring mig, og jeg savner at irritere dig hele tiden. 

Jeg savner din familie - din mor især. Jeg glemmer aldrig den måde, hun fik mig til at føle mig velkommen på. 
Jeg kan huske, at du var lidt imponeret over, at jeg selv fik mig charmeret mig ind på hendes mand. Det forstår jeg ikke, det har jeg aldrig gjort. 

Jeg ved ikke, om jeg håber på, at du kommer tilbage - det ved jeg virkelig ikke. For selvom jeg elsker dig, så hader jeg dig. Jeg hader den måde, du behandlede mig på til sidst. Det fortjente jeg ikke. 

Jeg finder det også en smule tragikomisk, at det var lige præcis i dag, for 3 år siden, at jeg blev fast ryger. Jeg kan huske, at jeg tænkte "Årh, så fuck dog det hele", og bad min mor komme hjem med en pakke cigaretter. 
Siden har jeg røget uendelige mængder - især hver gang, jeg har tænkt på dig - så har min løsning altid været en smøg. Du kan tro, der er røget nogen ned, for du har egentlig aldrig rigtig forladt mit hoved.

Men det hele skal nok blive okay igen. Jeg er bare træt af at have hjemve hele tiden, fordi du ikke er her længere. Men på en eller anden syg måde, har jeg vænnet mig til, ikke at føle mig hel. Så jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle stille op, hvis du pludselig stod foran mors dør - det er det... tragiske ved det - det ved jeg, du ikke gør. 

And maybe when you get back , I'll be off to find another way.
And after all this time that you still owe , you're still the good-for-nothing I don't know.

I don't love you, like I did yesterday.