Vred på mig selv, for NØJ hvor var jeg et forfærdeligt menneske. I guess I can see why you left now.
De ting, jeg skrev... Jeg kan slet ikke forstå, at det var mig. Måske var det Bente, men er det en undskyldning? Nej, det er det ikke. Det har det aldrig været.
Jeg har egentlig været okay det meste af de sidste 5 måneder. Jeg har på ingen måde tænkt så meget på dig, som jeg plejer - på nær, når datoen siger den 2..
Så husker jeg altid, hvor glad jeg var den dag - og stolt. Stolt over, at du stadig ville have mig, selvom jeg ikke forstod det - og nu da SLET ikke gør.
Men lige de sidste par dage... Jeg har været så sentimental. Og har savnet dig SÅ meget. Ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle stille op med mig selv. Det er som om, at der stadig er en lille del af mig, der håber, at du kommer tilbage.
Jeg tror, det er derfor, jeg ikke har været voldsomt forelsket siden - fordi jeg var "bange" for, at du skulle komme tilbage, og så ville jeg skulle vælge. Og helt ærligt, det ville aldrig have været et svært valg. Okay, 4 gange, i løbet af de sidste 3 år, ville jeg være nødt til lige at tænke over det i et par dage.
Men hver gang, det er gået over med en fyr, så er alle mine følelser for dig kommet blæsende tilbage. Jeg har aldrig helt forstået det - for jo, du var fantastisk - VAR. Ikke den person, du er blevet. Jeg kan slet ikke kende dig, og det har jeg sagt mange gange, til mange forskellige mennesker - men ikke desto mindre, så forstår jeg det ikke. Hvordan man kan ændre sig så meget på 8 måneder. Måske var det vreden. Jeg forstår det godt. Det gør jeg.
Jeg vil så gerne se dig igen - på afstand. Du skal ikke vide, at jeg kigger på dig. Jeg vil bare, noget så gerne se det smil igen, uden jeg skal ind på Sebbies Facebook profil, for at komme ind på din, og se dine billeder. Høre dig grine - selvom det aldrig, igen, bliver af, hvor sød jeg er (var).
Bare... vide, at du er lykkelig. Uden mig. Jeg ved ikke, om det ville gøre den store forskel for min fremtid, men jeg ved, at det ville ændre min nutid - for jeg ville blive fyldt med en kærlighed, der er så stor, at jeg ikke kan, og aldrig har kunnet, håndtere den.
Det skal nok gå over igen, det her. Det plejer det. Det tager bare lige nogle dage. Men hvor jeg håber, at du har det godt, min lille skat - det er alt, jeg nogensinde har ønsket - også selvom, det bliver uden mig. It'll be fine.
You'll never love yourself half as much as I love you - and you'll never treat yourself right, darling, but I want you to.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar